LIVE ART FOR BØRN 2019 Nordkraft
Vores sjette festival med Live Art for Børn er helliget aldersligestilling . For børn er den sidste minoritet, der legalt kan diskrimineres. De bliver mødt med mange forudfattede opfattelser. Men hvad adskiller reelt børn fra voksne? Det er hverken intelligens eller færdigheder, for børn kan være bedre end voksne til klaver, tennis, sprog og matematik…
Vi mener at forskellen er kendskabet til reglerne. Virkeligheden er reguleret af skrevne og uskrevne regler, men børn udelukker ikke automatisk, at de måske kan lære at flyve, eller at monstre faktisk kan findes under sengen. I løbet af deres opvækst lærer de at beherske reglerne, og forfalder måske som så mange voksne til at tro blindt på dem.
Men mange af samfundets regler og strukturer kan faktisk fortsat gentænkes og forhandles. Man kan skifte køn, grundlægge sin egen bank, hænge fuglehuse op i storbyen for at tiltrække dyreliv, låne private legepladser – for at nævne nogle af de utallige projekter, vi har gennemført med børn og unge.
Børn og unge er ofte mere åbne over performancekunst og andre måder at lege med virkeligheden på end deres forældre og bedsteforældre er. Og derfor er voksne et vigtigt sekundært publikum. Hvis selv børn kan grundlægge deres egen reelt fungerende bank, hvorfor skal voksne så finde sig i Danske Banks fiksfakserier?
Live Art for Børn 2019 undersøgte ”reglerne” på mange felter og spørger, om de kan se anderledes ud? Kan den yngste generation være med til at omskrive dem?
I Stine Marie Jakobsens ”Law Shifters” blev 3 ældre folkeskole klasser inviteret til at samarbejder med en lokal jurist om at spille nævninge og rekonstruere en retssag, hvis virkelige udfald først afsløres til sidst. Man er også velkommen som almindelig tilskuer i ”retssalen”.
Oblivia har skabt forestillingen “Children and Other Radicals” sammen med unge fra Helsinki. Værket præsenterer på nonverbal vis flere generationer på scenen, deres indbyrdes magtrelationer, og hvad penge betyder for dem nu og i fremtiden. Vi optog begyndelsen af forestillingen med vores 360° kamera.
For at se den fulde forestilling klik her. Klik!
Inspiration fra LARP – live action role-playing – har vundet indpas i kunsten i Danmark og udlandet, hvor både Tate og Serpentine Galleries i London har kurateret kunstnere, der anvender rollespil “as a solution to the longstanding issues of how to make ‘participatory’ art actually participatory”
Også den danske kunstner Kristoffer Ørum anvender LARP strategier. Kristoffer Ørum / Nilas Dumstrei: Mundane Heroics.
og Kosmologym med Probaball