Velkommen til Berliner Luft

Berliner Luft 1-4 var en række på 4 festivaler fra 2004-2009, der viste de nyeste tendenser indenfor tysk scenekunst, præsenteret af kunstnere, der primært er bosat i Berlin.

“Berliner Luft – sure opstød fra de nedre regioner”

Bogen er fra 2009 og indeholder 148 sider indeholdende en grundig introduktion til begrebet “anvendt teatervidenskab”, der danner baggrund for mange af værkerne, samt 17 kunstnerbiografier med 34 sider i farve.

Download.

Værket henvender sig til alle med interesse for det moderne, eksperimenterende teater, både publikum og teaterfolk. Værket behandler de 4 Berliner Luft festivaler, der fandt sted i årene 2004-2009 i hhv. Kanonhallen, Turbinehallerne og Camp X. Henrik Vestergaard ridser indledende baggrunden for teaterformen op. Den har sit primære udspring i arbejdet ved Angewandte Theaterwissenschaft ved Justus Liebing Universität Giessen, performanceforedraget er centralt i arbejdet, der helt kort med H. Vestergaards egne ord kan karakteriseres således: “Det personlige, og lysten til at udfordre publikum. Den minimalistiske kunstopfattelse, som handler om at udfordre publikum, kommer i transcenderet form så rigeligt til udtryk i det ambiente teater”. Ellen Friis beskriver efterfølgende de 17 forestillinger, det drejer sig om, ganske tæt i ord og fotos. Festivalerne og grundtankerne bag udfoldes på denne vis fint i værket. Værket er en meget spændende og værdifuld tilføjelse til vores nye teaterlitteratur ved at beskrive fænomener med store potentialer for en egentlig teaterfornyelse. Værket giver koncentreret rigtig god besked om et væsentligt aspekt af arbejdet i tidens eksperimenterende teater, publikum bliver klogere på baggrunden for disse forestillinger, og professionelle teaterfolk kan finde inspiration til at prøve nye veje.

Lektørudtalelse Torben Wendelboe

Download gratis PDF (42 MB).

Bogen kan også lånes på biblioteket.