Dansk
Deutsch
English
Iscenesatte identiteter i de sociale mediers tidsalder
I 2024 fyldte vores Live Art for Børn festival 10 år. Årets festival viser igen performancekunst fra hele verden for et intergenerationelt publikum. Klik nedenfor for at læse programmet.
Program_LiveArt_2024-1Tematikken i 2024 handler om relationen mellem krop, identitet, roller og medier som TV, film, internet, roleplay, avatarer, VR og teater. Skærme, cyberspace og sociale medier har fået skyld for at mange unge og børn mistrives, men de tilbyder samtidig en stor frihed til at udforske og performe nye kroppe og identiteter.
I gaming-universer kan man være alle køn og kroppe. Med en app taler man alle sprog. Amerikanske og koreanske tik-tokere, youtubere og bloggere er et klik væk, og modificerer lige så let kroppen med makeup og kirurgi, som virtuelle avatarer gør. Teknikker og tilgange fra den kunst-skabte verden flyder ubesværet sammen med den fysiske. Det inspirerer mange yngre kunstnere, som vi her præsenterer for at vise friheden og glæden ved de nye muligheder for at ”skabe sig” og være til i verden.
Skab-dig-Live-Art-for-born-har-fokus-pa-identitet-Iscene12 internationale kunstnere viser live performances, performance-installationer, performance-film og performance-workshops for børn og unge i et samarbejde mellem ARKEN og Live Art Danmark.
Live-Art-Danmark-eksistentielle-oplevelser-der-ryster-posen-IsceneVi takker Augustinusfonden og Statens Kunstfond for støtten.
Marsian DeLellis (US) arbejder med berømmelse og medier. I ”Real Doll” får en kendt dansk børne TV figur større læber, Brazilian butt osv. Man kan deltage som sygeplejerske og gå til og fra ”operationsstuen”.
Tim Spooner (UK): “Performance with puppets” er en undersøgelse af det perifere og et forsøg på at forsvinde. En performanceinstallation og et eksperiment med at måle årsager og virkninger mellem bestemte koordinater: fingerspidserne, skulderbladene, tæerne, væggen og gulvet.
Rosie Gibbens (UK) interagerer med pudelignende ”kropsdele” og maskiner. Hendes praksis cirkler om absurde, mekaniske eller automatiske hverdagshandlinger og kønsroller i forbrugersamfundet.
Isaac Nissen (DK): Man scanner QR fra plakater med karakterer fra ”Illville” og modtager hints til en gåde. Alle karakterer er samme person (Isaac). Projektet tager afsæt i Isaacs fokus på mental sundhed.
Rosana Cade (UK) og Ivor MacAskill (UK) har udviklet The Making of Pinocchio siden 2018 parallelt med Ivor’s kønsskifte til ”a real boy”. Tim Spooner (UK), som deltager med et selvstændigt værk på LAFB24, er den fremragende scenograf. Værket præsenteres som en performancefilm med talk.
Playing Up: Gender – performanceworkshop udviklet af LADA (UK), Fundustheater (DE, Live Art Danmark og andre organisationer. Med udgangspunkt i værker af Shaun Leonardo (US) og Heather Cassils (US) kan man her lave sig nogle store muskler og træne wrestling-teknikker.
Stine Marie Jacobsen: Group-Think handler om kollektiv intelligens. Projektet træner unge i at træffe beslutninger i politiske aktioner, civile protester og demonstrationer, hvor folk agerer i flok. Det handler om at passe på sig selv som individ og samtidig passe på de andre og lytte til dem. Som del af projektet filmer deltagerne sig selv i grupper til TikTok.
Louise Orwin (UK) har to værker på to weekends: ”FAME hungry ”– interaktiv performance om SoMe – og en workshop, hvor man udvikler sin egen SoMe persona.
Jörn Burmester (DE) viser sin ”Kritik der Weltmaschine”; en installation, hvor børn skaber billeder live, der projiceres og fortolkes af voksne. Talen computeroversættes til tekster, der udstilles. Projektet handler om kunstforståelse og vedtagne fortolkninger af billeder og oplevelser. Børns og voksnes traditionelle roller bliver byttet om i en ligeværdig dialog.
Boaz Barkan (DK): “Our other body”: En dissektion af israelske Boaz´ nøgne krop. En performance lecture om hvor kroppens racismeorgan befinder sig.
Live Art Danmark (DK): “Hverdagen – Verdens kedeligste forestilling”. En interaktiv forestilling for 5-10 årige og deres voksne om alle de handlinger og roller, man tager for givet til daglig. Forestillingen citerer og rekonstruerer værker af over 20 kendte performancekunstnere og feminister.