Virak Revyen
Virak Revyen er en hyggelig og underholdende revy, hvor gæsterne bliver klogere på performancekunst og hinanden. Den indeholder live opførelser af værker af Marina Abramovic, Yoko Ono, John Lennon og andre kendte og ukendte kunstnere. Publikum opfordres til at deltage i nogle af værkerne, for eksempel ved at fortælle forsamlingen om deres sko. Nogle indslag er absurde eller alvorlige, andre er musikalske og muntre. Revyen bliver sammensat på en ny måde for hver opførelse, og tilpasses aldersgruppe og gæster, hvad enten disse er kunstforeninger, kolleger, eller børnefamilier.
Virak Revyen har siden 2018 været opført i 31 forskellige udgaver for plejehjemsbeboere, børnehavebørn, intellektuelle, familier, jazz-elskere og mange andre. Den kan kombineres med en forudgående workshop i performancekunst, hvor deltagerne kan udvikle deres eget bidrag til den afsluttende revy.
De følgende videoer er fra to forskellige udgaver af VIRAK revyen:
Virak Revyen skifter altid format alt efter tid, sted og publikum. Hver revy består af cirka 20 “numre” og vi har afprøvet over 150 forskellige over årene. De bedst egnede bliver brugt flere gange.
Performancekunstnerne, der indgår i Virak Revyen, har skrevet scener eller opskrifter. Disse opskrifter, også kaldet “event scores”, bliver sammensat til Virak Revyens forskellige versioner.
Eksempel på en score:
Alison Knowles: Piece for any number of vocalists
(Alle synger deres egen yndlingssang på samme tid).
Bemærk at det er en 360° video, hvor man kan se i alle retninger.
Den første udgave af Virak Revyen blev vist på Green Action Festivalen i Yaounde i Cameroun i 2018 og har siden spillet på blandt andet Cidade das Artes i Rio de Janeiro, Reykjavik Island, Thorshavn Fæørerne, Teater Nordkraft Danmark, De Gamles By København, Union København, Statens Museum for Kunst København, Dokk1 Aarhus (Festuge), Teater Momentum Odense, Passage Festivalen Helsingør, S/H København, Horsens Teaterfestival, Tårnby Torv Festival, Lindescenen i Nykøbing Falster og Pavillion K Vordingborg. Sommeren 2020 havde vi vores eget Virak Revy Telt i Øregaards parken hvor vi 14 dage i træk afholdt workshops og revyer.