Managing Discomfort

22 FEB. — 19 APR. 2024 

Performancefestival ved Toaster & Live Art Danmark

Toaster og Live Art Danmark præsenterede performancefestivalen MANAGING DISCOMFORT, som inkluderede en række danske og internationale kunstnere med den fællesnævner, at deres værker omhandler et ubehag, som de bearbejder med omsorg og humor.

I alt 16 kunstnere præsenterede deres værker på Husets Teater i foråret 2024. De arbejdede med at skubbe publikum ud af komfortzonen og måske endda ligefrem vække et vist ubehag:

”I dag har alle deres egen private scene liggende på telefonen i baglommen, hvor alt kan lade sig gøre, og man kan swipe hurtigt væk fra ethvert ubehag. Derfor behøver scenekunsten ikke længere at levere glamour, drømme og virkelighedsflugt. Vi tror at publikum i højere og højere grad vil opsøge teaterrummet netop på grund af dets begrænsninger. Det er den ideelle ramme om krævende konfrontationer med andre ufuldendte kroppe; i et virkelig nu og et virkeligt rum. Alt det, som altid har været performancekunstens adelsmærke.”

md-tekster-2024

Publikum oplevede to performances på én aften. Foruden teatrets sorte sal og den røde salon på første sal blev der installeret VR værker af danske og udenlandske kunstnere i teatrets foyer. En del af programmet bestod desuden af workshops med de internationale performere, hvor man kunne komme tættere på deres metoder og tanker.

Maria Metsalu : Kultuur

Maria Metsalu er en kunstner, der bruger sin krop til at udforske nutidige problemstillinger, ofte med seksuelt ladede udtryk. Hun ser performance som et radikalt rum, hvor afvigelse skaber nye måder at se og blive set på. Udover sit soloarbejde er hun medstifter af Young Boy Dancing Group.

Videostill from documentation

Lina Hashim : Odalisque

Værket Odalisque tager udgangspunkt i den vestlige kunsthistorie, hvor binære opdelinger dominerer. Lina Hashim udforsker både sin egen position som en kvindelig billedkunstner med muslimsk baggrund, og den vestlige, hvide kunsthistorie, hvor den brune kvinde ofte er portrætteret som odalisken – en stum, forførende slave i et harem. Hashim ønsker at redefinere denne historie og skabe rum for en genfortælling af den cementerede ideologi om det erotiske harem.

Maria Metsalu : The Well

Maria Metsalus The Well følger en isoleret figur, der sænkes i en brønd af fire psykoanalytikere og på en lædersofa får til opgave at skrive en ny struktur for verden. Performancen skaber et erotisk mindscape – et hemmeligt, indespærret sted for afvigende kroppe, hvor det uhørlige høres og det usynlige ses.

Teo Ala-Ruona : Lacuna

Teo Ala-Ruonas Lacuna er en autofiktiv bodyhorror-performance, der inviterer publikum ind i et tomrum i performerens krop. Gennem kroppens åbninger og huller søger Ala-Ruona at fylde og tømme samtidig, på jagt efter en kærlig eksistens i egen krop.

Jäger Ooms : Ambient Theatre Fury

Anna Franziska Jäger og Nathan Ooms udforsker dialogens grænser gennem forskellige samtaleformer, fra terapi til første dates, og undersøger, hvordan digitalisering påvirker vores subjektivitet i en krisetid. Vores kultur er gennemsyret af digitale oplevelser, fra Netflix-serier til sociale medier, der skaber en pseudo-aktivitet, der bedøver tidsfornemmelsen og kræver stilhed for at håndtere larmen.

Liebmann/Barkan : Don’t Pay Your Debts

I Don’t Pay Your Debts fortsætter Andreas Liebmann og Boaz Barkan deres eksperimenterende tilgang til performance og workshop-formater. Denne gang udforsker de økonomiens poetik.

Liebmann og Barkan har i årevis skabt performances, der undersøger både lokale og globale spørgsmål. Deres samarbejde startede med Tårnby Får Besøg, en performancefilm med Tårnby-beboere, der genopførte Hollywood-filmen E.T.. Senere udviklede de serien Total International (Local) i samarbejde med Teater Får302, der udforsker kunstnerens rolle som både lokal og global aktør.

Sall Lam Toro : Obsidiana, estranha, erótica e ultravioleta

I OBSIDIAN DREAM LOVE LETTERS skabte Sall Lam Toro en multimedieinstallation og performance, der udforsker sort, økoerotisk bevidsthed gennem fantastiske universer.

I denne nye version er scenografien skiftet til et grønt, ultraviolet lys, der skaber en glitch-effekt. Rummet er fyldt med skulpturer, lys og jord, der materialiserer temporal og flerdimensionel flygtningehed, understøttet af sanselige ritualer med obsidian og rosenkvarts.

Martin O’Brien : An Ambulance to the Future (The Second Chance)

”The grim reaper stood there, finally I saw him. His skeletal form sparkled in the moonlight and nothing else existed. This was the deal. He reached out and wrapped his cold, bone hand around my skull. I was lost in the darkness of his cape. He drew me near and kissed me. He tasted like death, and I loved it.” 

I An Ambulance to the Future (The Second Chance) betaler Døden en mand for sex, og prisen er udødelighed. Værket, der kombinerer video, live performance og lignelser, skildrer et liv, der gentages i uendelighed – et liv uden behov for vand eller ilt. Det er en meditation over afslutninger og nye begyndelser. Martin O’Brien spørger, hvad udødelighedslængslen kan lære os om at være dødelig.

Værket havde premiere på Whitechapel Gallery i London maj 2023, hvor O´Brien var ‘Writer-in-Residence’.

Boys* In Sync : Zapfenstreich – Mother Europe

I 2021 trak Angela Merkel sig tilbage efter 16 år som tysk kansler og hædredes med den militære ceremoni Zapfenstreich. Boys* in Sync genopfører live-transmissionen af paraden. De fem performere og dansere fra forskellige europæiske lande undersøger militære koreografier, der udtrykker maskulinitet, konformitet og national symbolisme. Værket udforsker, hvad der mangler i disse koreografier, og hvilke strategier der kan bruges til at dekonstruere dem, samt hvordan man kan finde sprækkerne og fylde dem med luft, parykker og intimitet.

Aaron Williamson : Let Down Your Hair

Aaron Williamson er en døv performancekunstner som udfordrer tilskuernes (manglende) forventninger til handicappede gennem humor. I værket Let Down Your Hair kritiserede han Husets Teatrets mangelfulde adgangsforhold. Titlen spiller på eventyret om Rapunzel – hvor en ung kvinde sad fængslet i et tårn, og lod en prins klatre op ad sit lange hår. Forestillingen fandt sted øverst i bygningen, som hverken har elevator eller rampe, mens publikum stod på gaden i regnvejr. Dermed vendte han magtforholdet mellem performer og publikum, handicappet og “normal” på hovedet.

Beck Heiberg : Blue Swallowing

Støn for mig. Pas på mig. Knep mig. Brug mine tårer som glidecreme og lad svalernes skrig opsluge sorgen. 

Blue Swallowing er en performance, der udforsker grænsefladen mellem sorg og sensualitet, hvor årstidsskift, tab og intens glæde smelter sammen til en melankolsk oplevelse. Alene på scenen møder Beck musikken og ordene, mens de søger at dele de overvældende følelser med publikum. Blue Swallowing havde premiere hos Dansehallerne i 2022.

Samira Elagoz : Seek Bromance

Seek Bromance er en transromance mellem insta-reality og sci-fi-dystopi, der følger forholdet mellem to transmaskuline kunstnere, Samira Elagoz og Cade Moga. De mødtes under pandemiens begyndelse, begge med en historie som feminine performere, men med forskellige syn på maskulinitet. Filmen dokumenterer deres forhold fra møde til brud, samt Elagoz’ afsked med sin femme-identitet. I en øde, smuk verden udforsker de maskulinitetens og femininitetens dynamik med kun en bil, kontanter og testosteron som ledsagere.

Elagoz, der tidligere undersøgte cis-mænd og maskulinitet fra en kvindelig position, skifter perspektiv i dette værk, hvor han også fanger sin egen transition. Seek Bromance (2021) markerer et skift i hans kunstneriske praksis og identitet.

Iggy Malmborg : SATAN

I SATAN fortæller svenske Iggy Malmborg sin angiveligt sande historie i seks kapitler og en prolog. Historien følger hans turbulente vej fra en streng kristen opvækst på landet gennem venskaber, synder og hjemløshed til hans optræden på Husets Teater i København. Men er det så enkelt…?

Værket undersøger illusionens rolle i teater og hylder den mundtlige fortælletradition, hvor en performer kun med krop og stemme kan transportere publikum til fjerne steder og tider og vække genkendelse, ærefrygt eller rædsel. Vi møder en helt, der gerne vil være skurk, men fejler. SATAN stiller spørgsmål om etik, sandhed og det at fortælle historier på scenen – er det ikke altid bare et aftalt spil?

Jessie Klemann : The Iceflake

Performanceværket er inspireret af barndommens leg med at hoppe fra isflage til isflage, når isen brød op om foråret. Nu er det smeltetid hele tiden – isen smelter, verden smelter, og vi hopper, løber og flygter fra sted til sted. Isflagen er “kun en flage”, men den kommer fra begge poler. Forestil dig hvalen og dens bug, og os, der prøver at holde dens gab lukket.

Molly Haslund : Virtuel Vals

Virtuel Vals er en musikalsk VR-performance, der udforsker den intense stemning og nervøse energi, der opstår lige før man træder på scenen, samt de ritualer, der bruges til at håndtere dem – som at skrive postkort, meditere eller spise en ost.

Seimi Nørregaard : Do Let Us Know (Giv Lyd Fra Dig)

Et enkelt VR-værk, der inviterer dig til at åbne munden og lade din stemme lyde – at brøle ud i verden. Seimi Nørregaard (f. 1975) er en dansk scene- og billedkunstner, hvis praksis udforsker rum og rummelighed gennem iscenesættelsen af kroppe, tekst, lys og lyd. Blandt hendes seneste værker er SKJUL Revisit (Overgaden, 2016), Bjerget (Urum, Brønshøj Vandtårn, 2019), Underverdenens Parykparade (Sorø Kunstmuseum, 2022), Poetisk Konsultion (Eks-rummet, 2023) og Længsel (Jordenshus, 2024).

Kira O´Reilly : what if this was the only world she knew 3

what if this was the only world she knew er en serie performanceværker startet i 2018. Del III udnytter virtual reality, hvor små, mærkelige handlinger gentages, looper og undertiden vender. Med æg og en glitrende grøn pailletkjole – gennemgående motiver i O’Reillys værker – skabes en surrealistisk dimension i beskuerens faste verden.

OM KIRA O’REILLY (UK)
Kira O’Reilly (f. 1967) er en irsk kunstner baseret i Helsinki. Hendes praksis kombinerer performance, skulptur, bioteknologi, tekst og eksperimentelle medier. Hendes arbejde har rødder i skulpturens materialitet og foranderlighed, der møder radikalfeministisk performancekunst fra 1990’ernes krydsfelt mellem billedkunst, performance, mediekunst og kropspolitik. Hun skaber, skriver, underviser og samarbejder med mennesker, teknologier og ikke-menneskelige væsener.