Dansk
Deutsch
English
HVERDAGEN – verdens kedeligste forestilling
HVERDAGEN – verdens kedeligste forestilling! Er fortsættelsen til de to succeser ”50 Farlige Ting” og ”KABOOM!”. Men nu kaster vi os over tandbørstning, gulvvask, hårtørring, oprydning, æblespisning og andre hjemlige opgaver, der udføres i fællesskab med publikum.
Er hverdagen kedelig? Er den sjov? Kan man gøre alting på en anderledes måde? Find ud af det sammen med os!
I forestillingen zoomer vi ind på hverdagens rutiner og gentagelser. Fra at stå op og slukke vækkeuret til at tage tøj på og spise morgenmad, gå i skole og hjem igen. Vi udforsker det hele! Vi genskaber over 20 historiske hverdagsværker af kendte kunstnere live sammen med publikum, og vi lover en oplevelse, der både er sjov, tankevækkende og inspirerende.
Anne Middelboe Christensen i Teateravisen 2024:
teateravisen.dk-ForundringsperformanceDet er interessant og kedeligt på samme tid. Det er som en underholdende forelæsning, der hele tiden holder kunsten ud i strakt arm. Men det er unægtelig også imponerende at overvære disse to kunstnere bakse intellektuelt og forskernysgerrigt rundt med performancekunstens koncepter og teorier.
Noget af det virker mest for voksne. Men børnene er tydeligvis godt underholdt. Også selvom det formodentlig ikke ligner noget andet børneteater, de kan have mødt på deres vej.
Så hatten af for, at Ellen Friis og Henrik Vestergaard på denne måde insisterer på at skabe performancekunst for børn. Det er kløgtigt og ambitiøst. Også selv om resultatet af og til er kedeligt!
Goodiepal på R8dio om forestillingen:
I “Hverdagen…” citerer I mange andre hverdagskunstnere. I fletter dem sammen på en meget meget fortællende måde og meget meget familievenlig måde. Uden at tale ned til folk, samtidig med at I når helt ned på børne-TV niveau. En fantastisk præstation. I gennemgår en hverdag: Står op, børster tænder, går i skole og går i seng igen.
Jeg synes det er et mesterværk. Det I laver, er så levende. Jeg ser mindre referencerne. Jeg ser det mere som folkeeventyr. I får hele rummet med. Der er opstår en utrolig rar stemning. Det kan godt være, der er en uhyggelig mening nedenunder, men I undgår at være vrede og vrængende. Og det bliver aldrig indforstået.
I er utrolig imødekommende. I er krammende. Vedkommende. Alle får lyst til at være med. Alle får lyst til at røre ved Margretheskålen.“
Kirsten Dahl i Teateravisen 2022 (om den første version af Hverdagen):
Wauw-for-en-hverdagsvitaliserende-opturs-begivenhed-_-TeateravisenWauw for en hverdagsvitaliserende opturs-begivenhed! Med spørgsmålet: ”Kan kunst være noget, vi gør hver dag?” har de skabt værker, som alle drejer sig om at gøre nogle af de ting, vi gør hver dag, til noget overraskende, festligt og sjovt.
Hverdagen er en interaktiv forestilling for mennesker fra cirka 5 år. Forestillingen er den tredje forestilling i trilogien efter ”50 Farlige Ting (alle børn bør prøve)” og ”KABOOM: kunsten at ødelægge”.
Premiere maj 2024 på Teater Zebu (4/5 & 5/5) og har siden spillet på Kunsthal 6100 (16/5), Kunsthal Nord (18/5) og Læsø Kunsthal (19/5).
”Hverdagen – verdens kedeligste forestilling” er støttet af Statens Kunstfond og varer 45 minutter.
Koncept og optræden: Ellen Friis og Henrik Vestergaard
Konsulenter: Daniel Norback og Lars Vind-Andersen
Se listen med 26 af værker som indgik i forestillingen efterår 2024 her:
program-for-hverdagen-4_3Ekstra baggrund:
I det 20.århundrede begyndte mange kunstnere at spørge, hvad forskellen på kunst og hverdag er. Marcel Duchamp vendte et pissoir om og signerede det som en ”skulptur”. John Cage pegede på rummets lyde i sin ”koncert” af 4 minutter og 33 sekunders varighed. Merce Cunningham udforskede om hverdagens gang, løb og hop også kan betragtes som ”dans”.
I 1960erne blev spørgsmålet om hverdagen stillet igen af Fluxusbevægelsen, der tog kunsten ud af museerne og skrev anvisninger på, hvordan enhver kan opføre sine egne værker derhjemme. Disse anvisninger hedder ”scores” og ligesom musiknoder kan de fortolkes ret frit.
I 1970erne tog kvindelige kunstnere skridtet videre og undersøgte det kønspolitiske potentiale i de huslige pligter og hjemmets ting, der typisk var kvindens domæne. Handlinger som at tørre støv af og stå i køkkenet kunne blive til performances, mens for eksempel madvarer og kroppen kunne bearbejdes og bruges som kunstnerisk materiale i skulpturer, film og udstillinger.
Performancekunstens historie løber parallelt med spørgsmålet om hverdagen i kunsten. Det var en performativ handling at vende pissoiret om i 1917. Duchamp skabte ikke primært en skulptur, men stillede et kæmpe åbent spørgsmål. Det er fortsat kendetegnende for performancekunst at stille spørgsmål til, hvordan man normalt opfatter og gør alting, og til hvordan verden og samfundet normalt er indrettet – og om noget andet muligvis ville være bedre.
Performancekunst er en konstant proces og undersøgelse, der stiller spørgsmål til virkeligheden; og gør det med virkelige kroppe, i virkelig tid og rum. Spørgsmålene er vigtigere end svarene. Derfor resulterer kunstformen heller ikke i værker, medmindre handlingerne bliver transformeret til kunstnerisk dokumentation som for eksempel film, fotos og tekst. Men andre kunstformer som teater og billedkunst låner hyppigt træk fra performance i deres værker.
Hverdagen har spillet 13 gange:
Teater Zebu 4/5 & 5/5 2024, Kunsthall 6100 16/5, Kunsthal Nord 18/5 2024, Læsø Kunsthal 19/5 2024, Aarhus Festuge 8/9 2024 (2 forestillinger), Friisland 15/9 2024, Horsens Teaterfestival 21/9 & 22/9 2024, Kolund skole 22/10 2024, Bolderslev Skole 23/10 2024 og Kongehøjskolen 24/10 2024.