Ida Bruns Attituder: Et Performanceforedrag
Thorvaldsens Museum i København, 13.maj-11.juni 2017
Rejs med 200 år tilbage til en tid, hvor borgerskabets kvinder brugte Friedrich Schiller som manual for børneopdragelsen. Hvor “dannelse” helt konkret betød at forme og blive formet. Den franske konge var død, den danske sad løst på tronen. Og kun borgere af den rette støbning var kvalificeret til at deltage i Europas nye unge demokratier.
Ida Brun var datter af forfatteren Friederike Brun, der afholdt saloner, hvor tidens førende politikere, tænkere og kunstnere mødte hinanden. Og hun var barnebarn af Balthasar Münter, præst ved Sankt Petri Kirke i København, der sammen med andre indflydelsesrige borgere med tysk baggrund, forsøgte at påvirke det danske enevælde i en mere demokratisk retning.
Ida Brun var berømt i hele Europa. Hun blev beundret af Goethe, Thorvaldsen og mange andre for sine attituder, der udtrykte tidens tanker i en række kropsbilleder. Hun var en af verdens allerførste performancekunstnere. Men hun var en kvinde og arbejdede i kød og blod fremfor marmor. Så hun blev glemt. Indtil nu.
Varighed: 60 min
Medvirkende: Ellen Friis, Dagmar Vestergaard Friis
Virtual Reality Design: Henrik Vestergaard
I 2019 tilføjede vi Ida Bruun til vores version af Playing Up på Copenhagen Contemporary.