Fotografisk Center, København:

Januar-december 2014

Med Christian Falsnaes, Joachim Hamou, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Cecilie Ullerup Schmidt, Ellen Friis, Stine Marie Jacobsen, Erik Pold og Olof Olsson

Nuet er centralt i performancekunst. Men kan det indfanges? Nuets temporære status gør det svært at omsætte performancekunst til et varigt værk; til et værk i egen ret, der måske kan opnå større udbredelse. Der findes megen video- og fotodokumentation af performancekunst, men hvad er den værd i praksis,  når øjeblikket er overstået?

Christian Falsnaes: “Now and Then”

Læs Tobias Linnemann Ewe tekst om Christian Falsnaes her :http://blog.photography.dk/2014/02/06/nowandthen/

Joachim Hamou: “Frame by Frame”

Læs Tobias Linnemann Ewe tekst om Joachim Hamou her: http://blog.photography.dk/2014/05/06/den-perfekte-rotte/

Lilibeth Cuenca Rasmussen: “Skin Stripping”

Læs Tobias Linnemann Ewe tekst om Lilibeth Cuenca Rasmussen her:http://blog.photography.dk/2014/05/14/skinstripping/

Cecilie Ullerup Schmidt: “Zoo”

Fotografier af performance kan få ikonisk status; som Hans Namuths fotografier af Jackson Pollock in action (1951), dokumentationen af Carolee Schneemanns Interior Scroll (1975) eller Hugo Ball i dadaistisk kostume (1916). Optagelserne fra Christopher Burdens ”Shoot” (1971), hvor han tilsyneladende bliver skudt, er nok det mest udfordrende stykke performancedokumentation, der findes. Den er ikke bare er kritisk overfor performancens ægthed, men stiller i lige så høj grad spørgsmål til  dokumentationen. Hvad sker der? Hvem er det optaget for?

Ellen Friis: “Stilleben”

Performancekunst for et kamera i stedet for et live publikum har historisk været praktiseret af kunstnere, der ønskede at udøve en større kontrol over det kunstneriske udtryk, end man har i en live situation, hvor man måske tilmed selv er den optrædende. Men netop kontrollen gør ofte, at nuet forsvinder, og værket mister sin levende karakter.

Erik Pold: “9 TO 5 IN 7,5”

Performancekunst for video bør altså være et nyt værk, eller bruge materiale fra en performance på en måde, så et nyt værk opstår;  et værk, der forholder sig bevidst til dokumentationen og det levende øjeblik. Hvordan dokumenterer man nuet?

Stine Marie Jacobsen: “der den die die”

Med NOW AND AGAIN har vi givet denne udfordring til otte danske kunstnere, der bliver præsenteret løbende gennem 2014 på Fotografisk Center. Kunstnerne er blevet bedt om at planlægge og indtænke dokumentationen som udgangspunkt for værket, i stedet for at dokumentationen først følger efter værket. Det betyder naturligvis, at dokumentation som begreb bliver tema og indhold i værkerne, selvom deltagerne har løst opgaven vidt forskelligt.

Olof Olsson: “1864/1946”