VR Arkivet for Performancekunst

Performancekunst er flygtig. For at fastholde den og gøre den tilgængelig for et stort publikum, har vi dokumenteret performancekunst i Virtual Reality fra 2016 – 2020. Med VR briller kan enhver nu (gen)opleve værkerne, som om de selv er tilstede.

VR arkivet har besøgt festivals fra Canada til Cameroon, hvor vi har præsenteret dansk performancekunst for internationale fagfolk. Og vi har selv lavet nye optagelser på mange af de festivals vi har besøgt. Vi har omkring 75 værker i arkivet – halvdelen danske.

VR arkivets første del fra 2016 ligger på youtube, mens anden del optaget i en højere kvalitet, er på vores harddisk. Se listen nedenfor.

Liste med alle optagelser. Klick her. Her!

Potentialet af VR som dokumentation af performancekunst kan næppe overvurderes. Performancekunst har siden begyndelsen af 1900-tallet været begrænset af sine særlige produktionsforhold. Det er svært at komme til at opleve kunstformen live, at dokumentere den, og at sammenligne og analysere værker. Men VR kan indfange både rummet, stemningen, relationen til publikum, og handlinger, som foregår flere steder i rummet på én gang. Når man (gen)oplever værkerne med VR briller på, kan man se i alle retninger og fokusere på dét, man selv synes er spændende. 

En festival i lommeformat:

VR arkivet var udstillet på Meter Space som en del af Cph Art week 2017 og var på Copenhagen Contemporary og Blackitude i Yaounde, Cameroon, begge i november 2017. I juni 2018 var vi en del af CPH Stage og i august 2018 deltog vi på Summerworks festivalen i Toronto, Canada. I februar 2020 var vi i to ugers residens på c.off (site for interdisciplinary choreographies) i Stockholm med projektet.  Fra sommeren 2020 har det været fast udstillet på Friisland i Nordhavn. Skriv for en aftale. I sommeren 2022 viste vi det på performancepractice i Los Angelels.

I udlandet kan vi præsentere internationale fagfolk for et livagtigt indtryk af danske performancekunstnere, ligesom vi ved samme lejlighed kan filme udenlandske kunstnere og vise dem i Danmark.

Send en mail til info @ liveart.dk,  hvis du vil se arkivet.

Lidt omtale af VR arkivet: Klik. Her!