Live Art Denmark blev grundlagt i 2004 af Ellen Friis og Henrik Vestergaard med det formål at vise, diskutere og dokumentere live art-praksisser i Danmark og i udlandet. Live art er ikke en kunstform, men en strategi og måde at tænke på, som konstant stiller spørgsmål ved alle normer og konventioner i kunst og samfund. Vi spørger grundlæggende: Hvorfor er alting som det er, og kan det være anderledes? Mødet med et publikum er et naturligt resultat af spørgsmålene og processen og kan derfor antage mange former; fra film til spil, performance, foredrag, bøger og meget mere.
Live Art Denmark modtager driftsstøtte fra Statens Kunstfond og Københavns Kommune, og samarbejder med kommuner, biblioteker, virksomheder, kunstinstitutioner og festivals i både Danmark og udlandet. Den internationale festival “Live Art for Børn” har fundet sted årligt siden 2014. Vi har organiseret 20+ festivals siden 2004 og kurateret 400+ kunstnere til utallige små og store events.
FRIISLAND var et center for visning og dokumentation af performancekunst fra 2020-2025.
LIVE ART ZINE blev grundlagt centralt i København i 2025 med (maga-)zinet som kuratorisk model, der desuden relaterer sig til den lokale scene på Nørrebro gennem et håndtrykt artzine og et kvartalsprogram for alle aldre. LIVE ART ZINE udforsker og præsenterer de utallige situationer og formater, hvor kunstnere kan møde og inddrage et live publikum.
Ellen Friis og Henrik Vestergaard – Foto: Malle Madsen
Live Art Danmark er grundlagt i 2004 af Henrik Vestergaard og Ellen Friis. Henrik er M.A. i Teatervidenskab fra Københavns Universitet og Freie Universität i Berlin. Ellen er M.A. i Spatial Strategies (“Interdisciplinær Praksis i Det Offentlige Rum”) fra Kunsthochschule-Berlin, på grundlag af en B.A. i scenografi fra Akademiet for Scenekunst, Norge, og en B.A. i Teatervidenskab fra Københavns Universitet. Begge har arbejdet individuelt som kunstnere i en årrække.
Priser: SPRINGprisen (2021), Horsens Børneteaterpris (2023), Arthur Køpckes Mindelegat (2023), Reumert-nominering til brancheprisen som Årets Teater 2024. Læs Peter Alexander van der Meijdens tale i anledning af Arthur Køpckes Mindelegat her.
Vores bestyrelse udgøres af:
- Matthias Borello (kurator, journalist),
- Camilla Sort (direktør med særligt ansvar for kreativitet og innovation hos Operate)
- Bradley Allen (programansvarlig i Tivoli)
- Helene Nyborg (direktør og kunstnerisk leder for Nikolaj Kunsthal, samt forperson for Foreningen af Kunsthaller i Danmark)
- Thomas Martinsen (Filantropidirektør hos Operate)
- Jesper Koefoed-Melson (Kulturel entreprenør, leder af Kulturdistriktet og Vida Local)
Oversigt alle events gennem årerne: tidslinie24
Oplysninger om drift Tryk eller klik!
CVR: 38735748
EU PIC: 872247087
Child Protection Statement: here