Live Art Danmark: Om kunsten at stille spørgsmål.
Live Art Danmark blev grundlagt i 2004. Vi modtager driftsstøtte fra Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg – og fra 2025 også fra Københavns Kommunes Scenekunstpakke. Vi modtog SPRINGprisen (2021), Horsens Børneteaterpris (2023), Arthur Køpckes Mindelegat (2023) og blev Reumert-nominerede til brancheprisen som Årets Teater 2024.
Siden 2004 har Live Art Danmark præsenteret over 350 internationale kunstnere i Danmark og i udlandet. Fra en base på over 2000 kunstnere udvikler vi borgerinddragende formater med talks, musik, spil, udstillinger og performances til og med kommuner, festivals, kunstinstitutioner og mange flere
Læs Peter Alexander van der Meijdens tale i anledning af Arthur Køpckes Mindelegat her.
Hvad er kunstformen “live art”?
“Live Art” er siden 1990erne blevet brugt som en paraplybetegnelse, der dækker eksperimentalteater som Robert Wilson, men også performancekunst som Marina Abramovic. Og et stort spektrum af kunstaktivisme, happenings, body art og andre formater. Fællesnævneren er, at der foregår et eksperiment, og at det sker live. Vi bruger ordet “live art”, fordi det er mere præcist end ordet “performancekunst”, som mange fejlagtigt bruger om tværæstetiske værker.
“Performancekunst” er derimod en genre i egen ret, som opstod omkring 1950 i USA. Den er hverken teater, billedkunst, musik eller dans, eller en blanding af disse former. Performancekunst er kendetegnet ved at sætte ideen over teknikken; processen over resultatet; handlingen over æstetikken; og spørgsmålet over svaret. Det er en idé-baseret undersøgelse og proces i virkelig tid og rum; oftest udført af kunstneren selv.
Live Art Danmark viser performancekunst, men også mange andre eksperimenterende og live formater og værker.
Live Art Danmark er grundlagt i 2004 af Henrik Vestergaard og Ellen Friis. Henrik er M.A. i Teatervidenskab fra Københavns Universitet og Freie Universität i Berlin. Ellen er M.A. i Spatial Strategies (“Interdisciplinær Praksis i Det Offentlige Rum”) fra Kunsthochschule-Berlin, på grundlag af en B.A. i scenografi fra Akademiet for Scenekunst, Norge, og en B.A. i Teatervidenskab fra Københavns Universitet. Begge har arbejdet individuelt som kunstnere i en årrække.
“Live Art Danmark er valgt som aktør i STAY (Gentofte kommunes sommerprogram for børn og unge) på grund af deres lange erfaring med inkluderende, performancebaseret kunstproduktion og -formidling af høj kunstnerisk og pædagogisk kvalitet. Samtidig har Live Art Danmark en særlig forståelse for målgruppen børn og unge og de forskellige forudsætninger og kompetencer, den opvoksende generation kommer med”
(Hilde Østergaard, børnekulturkonsulent, Gentofte kommune, i forbindelse med VIRAK i Øregaardsparken, juli 2020).
Vores bestyrelse udgøres af:
- Mette Garfield (leder af Bastard – tidsskrift for performancekunst),
- Matthias Borello (kurator, journalist),
- Camilla Sort (direktør med særligt ansvar for kreativitet og innovation hos Operate)
- Bradley Allen (programansvarlig i Tivoli)
- Helene Nyborg (direktør og kunstnerisk leder for Nikolaj Kunsthal, samt forperson for Foreningen af Kunsthaller i Danmark)
- Thomas Martinsen (Filantropidirektør hos Operate)
Oversigt alle events gennem årerne: tidslinie24
I sæsonerne 2017/18, 2018/19, 2019/20 spillede vi i 47 byer i Danmark
Oplysninger om drift Tryk eller klik!